Er dit liv ude af balance? Er der noget, der føles svært?
Psykoterapi er samtaleterapi hvor vi arbejder med de ting, der føles svære eller udfordrer dig. Det kan fx være angst, sorg, selvværd, seksualitet, relationer privat og på jobbet.
Som led i min uddannelse til ID-psykoterapeut tilbyder jeg psykoterapi til øve-klienter.
Jeg tilbyder trygge rammer, hvor du kan udforske dine tanker og følelser. Via samtaleterapi vil vi undersøge de ting, der giver udfordringer. Jeg vil hjælpe dig med at blive opmærksom på mønstre og situationer, der påvirker dig.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og følger deres etiske retningslinjer. Desuden er jeg i løbende supervision og egenterapi.
ID terapi bygger på en holistisk tilgang. Jeg arbejder med både krop, sind og ånd, og inddrager metoder og teorier fra flere terapeutiske retninger. Dette sikrer en helhedsorienteret behandling, hvor alle aspekter af mennesket bliver taget i betragtning for at fremme velvære og balance. Gennem individuelle sessioner tilpasses terapien dine unikke behov, så du kan opnå personlig udvikling, øget selvforståelse og bedre livskvalitet.
Jeg vil glæde mig til at høre fra dig.


